bliver vi/de aldrig bedre?

Jeg har lige haft en lille snak med en veninde, hvor vi diskuterede om kvinder og deres synspunkt på mænd.
Lige nu har har jeg følelsen af, at jeg kun møder "drenge" som gerne vil være mænd men simpelthen bare ikke er det! Og jeg tør bide spids på at jeg ikke er den eneste der har det sådan! Men er det bare os der er for krævende og kyniske? Mænd på film er jo fantastiske - jeg mener, hvis de kan på film, hvorfor skulle de så ikke også kunne i virkeligheden? At være den søde, sjove, opmærksomme og overraskende kæreste der kan give den modstand som et forhold har brug for - er det i virkeligheden for meget at forlange? Eller skal man vente til 30 års alderen tikker og så kan man opleve det? Men selv i den alder forventer kvinder måske for meget af deres kærester? Jeg ved det ikke - kan personligt først svare på det om 10 år. Men hvad siger i piger? Er det i virkeligheden for meget at forlange? En sød fyr der er dig tro, opmærksom på dig og giver dig det du elsker - en fyr som man ser på film.

Note: "Pas på mit hjerte, jeg har efterladt det hos dig - jeg tilbage før du aner af det" DEN kærlighed!