fredag den 2. december 2011

Hjemmelavet Medaljer


  • Mørdej:
  • 300 g. hvedemel
  • 100 g. flormelis
  • 150 g. stuetempereret smør
  • 1 stk. æg

  • Vanilje creme:
  • 2 ½ dl. sødmælk
  • ½ stk. vanilje stang, Polynesisk
  • 35 g. sukker
  • 20 g. maizena
  • 40 g. æggeblomme (2 stk.)

  • Glasur:
  • ca. 150 g. flormelis
  • & en anelse vand

  • Pynt & opbygning:
  • ca. 150 g. jordbær marmelade
  • ca. 4 dl. piskefløde til flødeskum
  • ca. 30 g. finthakkede usaltede pistacie kerner til drys
  • ca. 2 stk. friske jordbær til pynt

Mørdej:
Alle ingredienserne æltes sammen til en ensartet dej. Dejen stilles koldt en ½ time. Den kolde dej udrulles relativt tyndt i rigeligt mel.

Dejstykket udstikkes i ca. 20 stk. cirkler á ca. 7 cm. i diameter. Anvend gerne et "kruset" udstikker sæt - alternativt et glas eller lign….

Cirklerne bages på bagepapir ved 200 grader til de er let gyldne, ca. 8 - 10 minutter. Bundene afkøles på bagerist.

Vanilje creme:
2 dl. af mælken koges op i en lille gryde. Vaniljestangen flækkes på den lange led & vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv.

Kornene blandes med sukkeret & mases sammen med en paletkniv, således at kornene skilles ad. Vaniljesukker, maizena & den resterende ½ dl. mælk piskes godt. Tilsæt blommerne & pisk igen.

Når mælken koger kommes vanilje blandingen direkte op i gryden. Pisk rigtigt godt til cremen tykner dejligt. Cremen hældes straks i en beholder. Læg et stykke husholdningsfilm direkte oven på vaniljecremen, således at der ikke dannes kondens.

Afkøl cremen helt i køleskab - minimum 2 timer. (Vaniljecremen skal anvendes samme dag eller efterfølgende dag).

Opbygning:
Piskefløden piskes til flødeskum (ikke for stiv). Flødeskummet kommes op i en sprøjttepose med stjerne tyl & sprøjtes sirligt i en høj krans på de 10 bunde. (Læg sprøjteposen med fløde-skum i køleskabet imens medaljerne bygges videre op…).

Fyld 1 tsk. god jordbær marmelade i hver flødeskums krans. Den iskolde vaniljecreme piskes lind med et piskeris & kommes ligeledes op i en sprøjtepose med en mindre tyl. (Anvend gerne en engangssprøjtepose uden tyl!!).

Vaniljecremen sprøjtes i flødeskums-kransen ovenpå marmeladen, således at "hullet" er helt fyldt ud.

De 10 mørdejs "låg" stryges med glasur & drysses med finthakkede pistacie. "Lågene" lægges på som top. Afslut med en lille fløde rosette & en lille skive friskt jordbær. Opbevares i køleskab indtil servering.

Servér samme dag!!


Mørdejen

Færdig mørdej


Hjemmelavet Vanilie creme

Færdig hjemmelavet vanilie creme


Mørdejen rulles ud

Færdige kiksestykker

Flødeskum der piskes

Færdige medaljer. (der mangler pynt - men vi havde hverken jordbær eller nødder)

Ingen kommentarer: