tirsdag den 20. december 2011

om natten når jeg drømmer


Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine da jeg læste det ;-)


Her på det sidste har jeg funderet meget over mine drømme - de har virkelig været...... hm.. interessante, hvis jeg skal sige det på den måde. I nat havde jeg en drøm der faktisk gjorde min dag lidt halv trist - fordi det var en drøm som er umulig at opnå for mig. Jeg har ikke lyst til at nævne hvem personen der stillede op i min drøm var -  fordi så synes i nok virkelig at jeg er en "freak" ;-) haha. Men han var min og det var det bedste af det hele! Der er ikke noget sexuelt i det overhovedet - men i min drøm havde jeg på en eller anden måde en følelse som jeg aldrig nogensinde har haft før... og den blev gengældt! So amazing! Det underlige var bare at i drømmen var jeg udemærket godt klar over at det her ikke var virkeligt så derfor gjorde jeg alt for at være så tæt på denne person som muligt. Nu vil jeg ikke gå i detaljer selvom jeg ved at mange andre piger også elsker det som jeg drømte om. Det lyder bare forkert når jeg skriver det, det lyder ikke lige så dejligt som det var i drømmen.
Når men... det var egentlig ikke meningen at jeg ville lave et indlæg om dette men som jeg nævnte før jeg har tænkt meget på mine drømme på det sidste. Derfor har jeg bestemt mig for at prøve at tyde dem. Ikke fordi jeg tror at jeg kan finde ud af det. Men tror bare at det er noget jeg vil bruge min "når-jeg-ikke-ved-hvad-jeg-skal-lave-tid" på. Hvis i kunne tænke jer at prøve det har jeg nogle tips her som jeg har fundet rundt omkring på nettet.

Men jeg vil gerne lige pointere at det ikke er kun sådan nogle "love-story-dreams" jeg har ;-)
I sidste uge drømte jeg noget af det stik modsatte, det lyder nok meget voldsomt når jeg skriver det - eller det var det også! ret ubehageligt faktisk. Jeg drømte at jeg var inde i et kæmpe hus med mange af mine veninder, venner og familie og jeg aner ikke hvorfor, huske bare at der var mange champange flasker. 
Men pludselig begyndte det her hus at smelte som voks (Hause of wax! (-; haha) . Jeg skyndte mig at rede alle de flasker og stille dem udenfor og istedet for, at vi alle skyndte os ud, løb jeg ind igen og så løb vi alle rundt i huset - jeg prøvede på at "hjælpe/rede" så mange jeg kunne og de prøvede at "hjælpe/rede" mig. (Det dersens voks var varmt som lava - det var lidt som "jorden er giftig" inde i det her hus) .. Men nu kommer det mere ubehagelige.. Alle døde omkring mig undtagen min søster og jeg... Jeg så alle dø for øjnene af mig! Næste morgen var jeg HELT paf og så tænkte jeg bare pludselig, hvad fanden var det med de champange flasker??????? haha :-D


Når du selv vil arbejde med din drøm


Dorte Felholt har følgende råd til dem, der gerne selv vil gå i gang med at arbejde med sine drømme:
  • Sig til dig selv, før du sover, at du ønsker at huske dine drømme næste morgen. 
  • Sæt dig på sengekanten næste morgen, og spørg dig selv: hvad var det nu, jeg drømte? 
  • Hav blyant og papir på natbordet, så du hurtigt kan få skrevet dem ned, hvis du vågner efter en drøm. Nogle drømme vækker dig, for at du skal huske dem. Drømme forsvinder lynhurtigt, så det er vigtigt at få skrevet dem ned. 
  • Fortæl andre om dine drømme, for så bliver du vidne til, hvordan du selv formidler din drøm. Måske kan det give dig en aha-oplevelse. 
  • Husk, at drømmeordbøger kun er underholdning, for når vi drømmer, har det forskellig betydning, alt efter hvem vi er. 
  • Hvis din drøm er meget lang, så mærk efter, hvad der har gjort størst indtryk på dig, og start med at tolke det. Det er altid det vigtigste, vi husker bedst.
  • Måske husker du kun en følelse eller en farve – så se på, hvad den repræsenterer hos dig.
  • Hvis du har svært ved at forstå dine drømme, kan du opsøge en drømmeterapeut. En drømmeterapeut kan have forskellige typer uddannelse. I gestaltterapeutuddannelsen er drømmearbejde for eksempel en del af den 4-årige uddannelse.


Fakta

Arketypiske symboler i drømme
I drømme optræder ofte symboler, som har samme betydning for mange af os, fordi de repræsenterer noget alment menneskeligt. Når du læser listen over nogle af de mest gængse symboler, skal du dog huske, at vi ofte opfatter ting forskelligt, så det er ikke sikkert, at du tillægger symbolerne samme betydning som i eksemplerne nedenfor. Spørg derfor dig selv – hvad betyder det pågældende symbol for netop mig?
Kvinde:
Følelser, intuition, det moderlige og omsorgsfulde.
Mand:
Handlekraft, mål, konkurrence og det faderlige.
Spædbarn:
Sårbarhed. Du har svært ved at passe på dig selv og sætte grænser. Bøjer dig for andres behov.
Kæledyr:
Glæde og evnen til at give kærlighed.
Hus:
Kroppen. Hvis der er kaos i huset, kan det betyde kaos i følelseslivet.
Transportmidler:
Du er klar til en rejse – sidder du i førersædet eller på passagersædet? Er du den, der styrer, eller følger du bare med?
Døden:
Transformation og forvandling i positiv forstand.
Fjende:
Sider af dig selv, som du ikke bryder dig om.
Nøgenhed:
Du er klar til at vise dig for andre, præcis som du er.

Eksempler på typiske drømme
Har du prøvet at fortælle en af dine veninder om en drøm og så få at vide, at hun har drømt det samme? Nogle typer drømme har mange mennesker oplevet, og de kan betyde det samme for os. Her får du et par eksempler: 
  • Du bliver forfulgt…
    Eksempel: Du løber hen ad gaden på flugt fra en kvinde, der vil stjæle din taske.
    Mulig løsning: Måske er du træt af dine veninder, der ringer og kræver alt muligt af dig. Forfølgelse viser, at der er pres på, så du skal gøre noget ved dit problem.
     
  • Dine tænder falder ud…
    Eksempel: Du skal spise, men så falder dine tænder ud en efter en.
    Mulig tolkning: Mund kan stå for styrke, vi bruger vores tænder til at bide med. Måske har du svært ved at bide fra dig/få sagt fra. I hvilke situationer oplever du, at du taber din styrke og ikke får sagt fra?
  • Du skal redde nogen…
    Eksempel: Din bror er faldet i vandet. Han kan ikke svømme, og du ser ham synke til bunds uden at kunne nå ham.
    Mulig tolkning: Du skal i virkeligheden redde dig selv, men kan ikke finde ud af, hvad du skal gøre. Da du drømmer om din bror, er det din maskuline side, du har fokus på i drømmen. Er du for eftergivende, formår du ikke at træde i karakter eller at skride til handling eller træffe de nødvendige beslutninger – så er det nærliggende at drømme om at drukne, for så drukner du i din mangel på at træde i karakter.


2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Var det Robert Pattinson du drømte om?

Taazcha sagde ...

Haha, det kunne det meget vel være!
han smutter tit forbi mine drømme :-D
Men han behøver nødvendigvis ikke at den person der var med i lige denne drøm.